Andre Processorboards

Fra HTX-Arduino
Skift til: navigering, søgning
Video med forklaring til kapitlet

Der findes flere forskellige processorboards, der ligesom Arduino UNO, kan programmeres via Arduino IDE. Hvis man for eksempel har brug for mange portben på sit processorboard - flere end Arduino UNO har, kan man vælge et Arduinoboard med endnu flere portben. Det kan også være, at man har brug for et fysisk lille board, og så kan man vælge ud fra denne parameter.

Hvis man vil i gang med IoT, og dermed har brug for et processorboard der kan koble på et netværk, findes der flere boards med WiFi indbygget.

I de følgende to afsnit, præsenteres et udvalg af processorboards, der alle kan programmeres via Arduino IDE. Opdelingen er foretaget i henholdsvis #Almindelige processorboards og #IoT relaterede processorboards.

Almindelige processorboards

I kategorien af almindelige processorboards, nævnes her to forskellige typer; Den ene er en Arduino Mega 2560, der med 54 digitale og 16 analoge porte er et alternativ til en Arduino UNO, i fald man har brug for mange input/output.

Det andet processorboard, er en Arduino Nano, der er en mini (nano?) udgave af et Arduino UNO board - her er den fysiske størrelse gjort så lille som mulig.

I det følgende beskrives de to forskellige processorboards:

Arduino Mega 2560

Et Arduino Mega 2560 board, er til projekter hvor der enten kræves mange input/output porte og/eller hvis man har brug for mere processorkraft.

På figur 1 ses et Arduino Mega 2560 board.

Arduino Mega 2560 board
Figur 1 Arduino Mega 2560 board.

I nedenstående tabel sammenlignes de tekniske specifikationer for en Arduino UNO og en Arduino Mega 2560.

Arduino UNO[1] Arduino Mega 2560[2]
Antal digitale porte 14 54
Antal analoge porte 6 16
Max. analog input spænding 5 V 5 V
Max. strømtræk pr. port 40 mA 40 mA
Mikroprocessor ATmega328 ATmega2560
Hukommelse:
Flash
SRAM
EEPROM

32 kB
2 kB
1 kB

256 kB
8 kB
4 kB
Fysisk størrelse:
Printplade
Total

69 x 54 mm
75 x 54 mm

100 x 54 mm
106 x 54 mm

Arduino Nano

På figur 2 ses et Arduino Nano board, og på figur 3 ses Arduino UNO til venstre og Arduino Nano til højre.

Arduino Nano board
Figur 2 Arduino Nano board.

Arduino UNO og Arduino Nano (til højre)
Figur 3 Arduino UNO og Arduino Nano (til højre).

I nedenstående tabel sammenlignes de tekniske specifikationer for Arduino Nano med Arduino UNO.

Arduino UNO[3] Arduino Nano[4]
Antal digitale porte 14 14
Antal analoge porte 6 8
Max. analog input spænding 5 V 5 V
Max. strømtræk pr. port 40 mA 40 mA
Mikroprocessor ATmega328 ATmega328
Hukommelse:
Flash
SRAM
EEPROM

32 kB
2 kB
1 kB

32 kB
2 kB
1 kB
Fysisk størrelse:
Printplade
Total

69 x 54 mm
75 x 54 mm

44 x 18 mm
45 x 18 mm


IoT relaterede processorboards

Hvis man vil i gang med IoT (Internet of Things), er det at foretrække at vælge et processorboard med et indbygget WiFi modul. Der findes flere forskellige typer, men fælles for de fleste er, at de er baseret på en ESP8266 WiFi chip.

I det følgende beskrives de tre forskellige IoT relaterede processorboards:

WeMos D1 mini

WeMos D1 mini er et lille IoT board, der ligesom et Arduino board, er modulbaseret. Man kan tilkøbe et utal af forskellige moduler (shields) til WeMos D1, således man let kan få forskellige sensorer og displays koblet op, uden selv at skulle til at lodde.

Boardet er udstyret med en 3,3 V spændingsregulator, således man via USB stikket kan forsyne med 5 V. For at programmere WeMos D1 mini, anvendes Arduino IDE, hvor der tilføjes et ESP8266 bibliotek (dette beskrives i Internet of Things (IoT)). USB kredsen på WeMos D1 mini er en CH340 kreds, og for at kunne kommunikere med computeren, skal der installeres en driver. Denne findes her: https://wiki.wemos.cc/downloads.

På figur 4 ses et WeMos D1 mini board (hhv. set fra top og bund). Bemærk at boardet både kan stikkes ned i andre moduler, samt andre moduler kan bygge ovenpå (pins på bagside og sockets på toppen).

WeMos D1 mini board (hhv. set fra top og bund)
Figur 4 WeMos D1 mini board (hhv. set fra top og bund).

Arduino UNO[5] WeMos D1 mini[6]
Antal digitale porte 14 11
Antal analoge porte 6 1
Max. analog input spænding 5 V 3,2 V
Spænding 5 V 3,3 V
Max. strømtræk pr. port 40 mA 40 mA
Mikroprocessor ATmega328 ESP8266EX
Hukommelse:
Flash
SRAM
EEPROM

32 kB
2 kB
1 kB

4 MB
50 kB
4 kB
USB driver Arduino CH340
WiFi indbygget nej ja
Fysisk størrelse:
Printplade
Total

69 x 54 mm
75 x 54 mm

35 x 36 mm
35 x 36 mm

Sparkfun ESP8266 Thing Dev

Man kan vælge Sparkfun’s ESP8266 Thing Dev modul, hvis man vil i gang med IoT.

På figur 5 ses et Sparkfun ESP8266 Thing Dev modul. Det forbindes til computeren via micro USB. Gennem USB stikket bliver boardet både strømforsynet, og kan få software lagt over.

Sparkfun Thing Dev modulet har en FTDI USB kreds, så for at kunne kommunikere med boardet fra sin computer, skal man have hentet og installeret FTDI USB driveren. Den kan hentes her: http://www.ftdichip.com/FTDrivers.htm.

Sparkfun ESP8266 Thing Dev modul. Klar til at forbinde til computeren. På billedet er der desuden loddet en temperatursensor på (ved den blå ledning)
Figur 5 Sparkfun ESP8266 Thing Dev modul. Klar til at forbinde til computeren. På billedet er der desuden loddet en temperatursensor på (ved den blå ledning).

I nedenstående tabel sammenlignes de tekniske specifikationer for Sparkfun ESP8266 Thing Dev, med Arduino UNO.

Arduino UNO[7] Sparkfun Dev Thing[8], [9]
Antal digitale porte 14 7
Antal analoge porte 6 1
Max. analog input spænding 5 V 1,0 V
Spænding 5 V 3,3 V
Max. strømtræk pr. port 40 mA 40 mA
Mikroprocessor ATmega328 ESP8266EX
Hukommelse:
Flash
SRAM
EEPROM

32 kB
2 kB
1 kB

4 MB
50 kB
4 kB
USB driver Arduino FTDI
WiFi indbygget nej ja
Fysisk størrelse:
Printplade
Total

69 x 54 mm
75 x 54 mm

56 x 37 mm
57 x 37 mm

ESP8266 modul

På figur 6 ses et ESP8266-12F modul. Benafstanden er 2 mm og ikke de typiske 2,54 mm. Derfor kan man med fordel købe et monteringsboard, hvorpå man kan montere modulet. Herefter er det lettere at få forbundet benene til omverdenen.

ESP8266-12F modul
Figur 6 ESP8266-12F modul.

I nedenstående tabel sammenlignes de tekniske specifikationer for ESP8266-12F modulet, med Arduino UNO.

Arduino UNO[10] ESP8266-12F[11], [12]
Antal digitale porte 14 7
Antal analoge porte 6 1
Max. analog input spænding 5 V 1,0 V
Spænding 5 V 3,3 V
Max. strømtræk pr. port 40 mA 40 mA
Mikroprocessor ATmega328 ESP8266EX
Hukommelse:
Flash
SRAM
EEPROM

32 kB
2 kB
1 kB

4 MB
50 kB
4 kB
USB driver Arduino -
WiFi indbygget nej ja
Fysisk størrelse:
Printplade
Total

69 x 54 mm
75 x 54 mm

24 x 16 mm
24 x 16 mm

Sammenligning mellem de tre IoT boards

I nedenstående tabel er de tre nævnte IoT boards sammenlignet.

WeMos D1 mini[13] Sparkfun Dev Thing[14], [15] ESP8266-12F[16], [17]
Antal digitale porte 11 7 11
Antal analoge porte 1 1 1
Max. analog input spænding 3,2 V 1,0 V 1,0 V
Spænding 3,3 V 3,3 V 3,3 V
Max. strømtræk pr. port 40 mA 40 mA 40 mA
Mikroprocessor ESP8266EX ESP8266EX ESP8266EX
Hukommelse:
Flash
SRAM
EEPROM

4 MB
50 kB
4 kB

4 MB
50 kB
4 kB

4 MB
50 kB
4 kB
USB driver CH340 FTDI -
WiFi indbygget ja ja ja
Fysisk størrelse:
Printplade
Total

35 x 36 mm
35 x 36 mm

56 x 37 mm
57 x 37 mm

24 x 16 mm
24 x 16 mm

Referencer